Hop til hovedindholdet

Dansk Fagligt Netværk for Dobbeltdiagnose logo

Unge og Dobbeltbelastet: mange problemer - mange barrierer


Dato og tid

Tirsdag d. 3. december 2019 kl. 09:00 til 15:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 2. december 2019 kl. 23:00

Sted

Center for Bostøtte i eget hjem centrum, Nørre Allé 31, 2. sal, 8000 Aarhus C Center for Bostøtte i eget hjem centrum
Nørre Allé 31, 2. sal
8000 Aarhus C

Unge og Dobbeltbelastet: mange problemer - mange barrierer


Arrangementsbeskrivelse

Dobbeltdiagnoser har været mere på den faglige og politiske dagsorden i år – en tiltrængt øget opmærksomhed efter flere år. Vi er kommet længere, men slet ikke langt nok, og særligt ikke, hvad angår støtte og mulighed for de unge, både før, under og efter behandling. Der er stadig rigelig plads til forbedring i det offentlige hjælpesystem. Temadagen sætter fokus på både det politiske arbejde med at skabe bedre vilkår for de unge, samt hvordan behandling og indsatser kan forbedre tilbud til målgruppen – både dem, der har ressourcer til at indgå i behandlingsforløb, og dem, der har behov for en bredere støtte i hverdagen.

Der kommer til at være tre oplæg, med hver deres perspektiv.

Alliancen om Unge med dobbeltdiagnose – et samarbejde
Peter Jensen, SPUK og medlem af Alliancen

Alliance er et samarbejde mellem tre paneler bestående fagpersoner/forsker, forældre til unge med dobbeltdiagnose og unge med dobbeltdiagnose. Målet for samarbejdet var at sætte temaet ’Unge med dobbeltdiagnose’ på den social-/sundhedspolitiske og fagpolitiske dagsorden, fordi vi netop i i unges liv har et vindue, hvor vi kan skabe de gode forudsætninger for det voksenliv, der venter lige om hjørnet. Peter vil fortælle om, hvordan samarbejdet er blevet faciliteret, hvordan panelerne har bidraget og hvad der er kommet ud af det.

PUR – Psykiatri, Unge & Rusmidler.
Åse Vibe Kjøller og Peter Esborn Maglebjerg, Behandlingscenter, Unge og Rusmidler, Odense kommune.

PUR er et tværfagligt og tværsektoelt samarbejde mellem Psykiatrien i Odense, Region Syddanmark og Behandlingscenter, Unge & Rusmidler i Odense kommune. Åse og Peter vil fortælle om det tværsektorielle samarbejde og arbejdet med unge med dobbeltdiagnose udfordringer.

Unge med dobbeltdiagnose – hverdagsliv og udfordringer.
Nicoline Haahr Kristensen, Ungetilbuddet Malmøgade, Aarhus.

Nicoline vil fortælle om de unge beboeres hverdagsliv og udfordringer. Ungetilbuddet Malmøgade er et forsorgstilbud og efterforsorgstilbud, som tager sig af unge i aldersgruppen 18-25 årige.

Efter temadagen afholder DFND generalforsamling, hvor I kan få indfyldelse på arbejdet i netværket.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >